Stridsøksetid

Stridøksetid er navnet på perioden 2800-2400 f.Kr. Det er en del af bondestenalderen. I Danmark er perioden særlig kendt fra de mange, små enkeltgravshøje, som siden dengang har klynget sig i højgrupper på den jyske hede. Perioden indledes med, at stenalderbønderne i dele af Jylland omlægger deres erhvervsstrategi og ekspanderer ud på de sandede jorder, hvor de skaber den jyske hede. Hedekulturen holder sig derfor fra stridsøksetid og helt op til vor tid. Der var kun ca. 20.000 mennesker i Danmark dengang. De blev kun ca. 30-40 år gamle. Mænd og kvinder var henholdsvis ca. 172 og 156 cm høje. De lignede os, måske lidt mere barske og vejrbidte. Man boede i lerklinede træhuse med stråtag. Husene var ca. 6-8 m lange og 5-6 m brede. De var kun beregnet til mennesker, for husdyrene gik ude i det lidt varmere klima. Stridsøksetiden var et typisk stammesamfund. Magten lå i hænderne på de gamle mænd. De markerede deres værdighed med en stridsøkse. Den var deres egen, og når de døde, fik de den med i graven. Til deres efterfølger som familieoverhoved blev lavet en ny stridsøkse. Derfor er der fundet så mange stridsøkser i Vestjylland. Vi kan rekonstruere en række af tidens ravsmykker. De er ret sexede og markeret tydeligt kvindernes køn. Vi kan også datere den ældste, kendte frisure til stridsøksetid. Det er en hestehale fra ca. 2600 f.v.t. Siden har hestehalen været en nem og praktisk frisure; brugt af alle kvinder indtil nu. Stridsøksetiden slutter da dolkmoden kommer til Danmark ca. 2400 f.v.t.