Guds venner er andet bind i Thomas Olesen Løkkes beretning om folkene ved Stormosen, men bogen kan også læses selvstændigt af de andre bind. Bogen skildrer den religiøse vækkelse, der florerede i alle samfundslag i starten af 1900-tallet, og som slog dybe rødder i det lille samfund. Det hele begynder på herregården Lundborg hos Tine Sandbjerg, der er gift med den fromme gnier Jørgen. Her ankommer den norske prædikant jomfru Johnson, som med sine religiøse åbenbaringer vender op og ned på hele sognet. Præsten og sognerådet ser forfærdede til, mens åbenbaringerne spreder sig som løbeild, og pludselig er der ikke kun tale om en kamp om kirken men også et opgør mellem rig og fattig. I serien om folkene ved Stormosen tegner Thomas Olesen Løkken et billede af det hårde liv og de menneskeskæbner, der udfolder sig i dette golde landskab. Religionens rolle er stor i hele serien, men også kærlighed, familie og ambitioner har sin plads i fortællingerne. Her er portrætter af den faldne godsejer og hans uægte søn, der sværger, at han vil genvinde sin fars ære, den fromme gnier, der snød godset fra dem, præsten, der må se sig slået af en jomfruelig prædikant, der formår at få åbenbaringer, og mange flere. Thomas Olesen Løkken (1977-1955) voksede op i fattigdom ved den jyske vestkyst uden megen skolegang. Olesen Løkken havde arbejdet som både cykelhandler, skomager, mekaniker, chauffør, journalist og boghandler, før han slog igennem som forfatter med romanen Bonden Niels Hald (1920) og to efterfølgere i samme trilogi. Olesen Løkkens selvbiografiske roman Klavs Bjerg og Bodil gjorde ham til en af tidens mest populære forfattere, og bogen er blevet oversat til adskillige sprog. Olesen Løkken fortsatte sit virke som forfatter helt op til sin død i 1955.