Westins bageri og café er en varm, romantisk og livsbekræftende historie om at tage de rigtige valg i livet.
Sigrid Westin har planlagt at holde jul inde i byen sammen med sin bedste veninde. De skal have en rigtig dejlig juleferie, i spabad og på restaurant. Hun skal også på date med Martin, som hun har chattet meget med. Hendes forventninger er mildest talt høje. Men hun burde måske have vidst, at det ikke går, som hun har drømt om, for det gør tingene jo aldrig. Da hendes bror kommer ud for en ulykke, er der pludselig ikke nogen til at tage sig af Westins Bageri og Café i den lille by, hun kommer fra. Sigrid tvinges til at tage hjem og tage over i bageriet, og før hun ved af det, er hun indkvarteret i sit barndomshjem med sine forældre og sin sure, gravide svigerinde. Og det lader til, at der er et eller andet galt i bageriet, så det er ikke nogen nem opgave, hun er kommet på. Ingenting er som forventet, og nogen har mystiske planer for bageriets fremtid. Det hele bliver ikke mindre kompliceret af, at flere af den lille bys ungkarle er opmærksomme på hendes hjemkomst.