Vredens folelsesmAessige stemning kender vi alle. Den bestar isAer af en indre ophidselse og fjendtlighed over for den, vreden retter sig imod, og man gribes af en trang til at hAevne sig og skade fjenden. Samtidig prAeges vi i vredens favntag af bestemte tankemonstre og fokuserer pa, at vi er blevet forulempet, forurettet eller pa anden made generet af andre, der angiveligt er skyld i denne utilfredsstillende tilstand. Undertiden er tankerne nAesten tydeligere end selve folelsen af vrede, sa man maske nAegter at fole sig vred, men blot tAenker, at man ikke vil finde sig i det, man er udsat for. I andre tilfAelde er det den stemningsmAessige side af vreden, der dominerer bevidstheden, hvor man bare bliver stiktosset, uden at man rigtig tAenker over, hvad det egentlig var, der skete.