Hvad karakteriserer en seriemorder? Hvorfor er de så fascinerende? Hvordan blev den danske seriemorder ’Amagermanden’ fanget? Hvordan myrdede Dr. Harold Shipman over 200 mennesker uden af blive opdaget?
Sebastian Richelsen og Lone Theils har begge lavet populære True Crime podcasts. Hvad de to har til fælles, er en dyb fascination af seriemordere. Med udgangspunkt i deres podcasts om danske og britiske seriemordere, giver Richelsen og Theils os et indblik i seriemordernes motiver, psykologi, og metoder – samt, hvordan efterforskere ignorerede afgørende beviser, som kunne have fældet gerningsmændene mange drab tidligere.
Få bl.a. svaret på hvem der blev afsløret af en blikkenslager, hvem der forfalskede sit offers testamente, og hvordan en psykopat bliver til.