"Stalins køer fortæller med brutal ærlighed historien om tre kvinder, om Sofia, Katariina og Anna - mormor, mor og datter. Finsk-estiske Anna vokser op i 80’ernes Finland og lærer fra barnsben at fornægte sin estiske baggrund. For Katariina vil beskytte datteren mod det horestempel, som de estiske kvinder har fået. Anna må ikke tale morens sprog. Anna må ikke fortælle om Estland. Anna lyver om sin slægt i skolen. Alligevel er båndet til Katariinas hjemland stærkt: der bor elskede mormor Sofia, der er Anna barndomsparadis fuld af de dej-ligste dufte og smage. Slægtens historie handler om svig, sult og nød under Anden Verdenskrig, i Sibiriens fangelejre, og senere i Sovjettidens overvågningssamfund. Om liv præget af en konstant frygt for at blive angivet, fængslet, dræbt eller deporteret. Anna tager den estiske historie og nedarvede frygt til sig, ligesom hun tager det kapitalistiske varesamfund og skønhedsdyrkelsen til sig. I al hemmelighed udvikler hun en ekstrem spiseforstyrrelse og giver sig i dens vold. Sofi Oksanen vandt Nordisk Råds Litteraturpris 2010 med Renselse. Stalins køer er hendes opsigtsvækkende de-but fra 2003. "