”Hun lagde avokadoerne i en bunke foran ham. Han sagde ikke noget. Han var paf.
–Jeg har ikke noget ord for min gave, Finn, klaprede hun.
–Kan det være sorgens balalajka? spurgte han.
–Hvad er det?
–Det er når man samler ting op der ikke har noget formål, som måske ejer en lille melodi.
Men fordi tingen ikke har strenge, kan den ikke udtrykkes med lyd. Men rummes i tingen som en tone af ufattelig skønhed der ikke må udtrykkes med ord, for så dør den.
Hun havde aldrig hørt ham sige noget lignende før. Det er så overraskende med mennesker der er ved at miste eller gå deres vej.
Så siger de endelig noget.”