Man siger, at Nihil er dyb som den dybeste brønd, men dybere end havet.
Og mørk som den sorteste nat; og fuld af sorte skygger, som rummer uendeligt fordærv og smerteligt forræderi.
Tør du?
Tør du gå dybere ind og møde selvet, som spejler sig i din sjæl?
Tør du stirre blindt, hvor mennesket ikke tør se?
For er det spejlet på overfladen, som lokker intetanende sjæle ned til sig i dybet?
Eller er det din sjæl, som kalder på skyggerne, når din sidste time rinder ud?
Og hvad sker der, når skyggerne rører på sig i Nihil og hører din kalden?
Når hele menneskehedens synder bryder ud af sine skyggedale …