En sensommerdag i Offerlunden i Marstrand gør en skoleklasse en hårrejsende opdagelse. De finder en kvindekrop iført middelaldertøj knælende ved den gamle Offersten – uden hoved.
Kort tid efter får gamle fru Wilson sit livs chok ude i sin have, da hun får øje på et hoved med vajende, gråsprængt hår øverst oppe på espalieret med engelske roser og ærteblomster.
Det bliver hurtigt klart for Karin Adler og hendes kolleger fra Drabsafdelingen hos Göteborg Politi, at de står overfor en større efterforskning, da det fra retsmedicinsk side bliver konkluderet, at hovedet fra fru Wilsons have ikke tilhører kroppen fra Offerstenen. Det viser sig, at der har været andre makabre fund den sommer.
I Trollhättan har politiet fundet en parteret kvindekrop på hjul og stejle. Da endnu en kvinde dør, begynder Karin og kollegaerne at se et mønster. Hun er, som heksene i 1600-tallet, blevet bundet over kors, kastet i vandet og druknet. Men hvem er det, der vil kvinderne til livs? Og hvorfor med en brutalitet, der hører 1600-tallets hekseprocesser til?
Sjælekisten er Ann Rosmans anden krimi med Karin Adler som hoveperson.
Sverige, Marstrand, krimi, skærgården