Podcasten Adfærd, sæson 2, episode 1: MORTEN CHRISTIANSEN GIVER DIG GODE RÅD TIL AT FORENKLE DIN ORGANISATION
I dag bliver anden sæson af min podcast lanceret. Hele sæsonen har ét samlet tema, nemlig hvordan man simplificerer og forenkler sin organisation.
I denne første episode i anden sæson taler jeg med Morten Christiansen, der er nordisk CEO i teleselskabet 3. Han har skabt en mærkbar succes ved at simplificere fra dag 1 – og han har en gavmild håndfuld konkrete råd parat til dig.
Vi kommer i øvrigt vidt omkring i samtalen:
- Hvordan man får en million ekstra kunder uden at ansætte flere medarbejdere
- Hvordan simplicitet og forenkling spiller en daglig rolle i 3’s succes
- Hvorfor produktudvalget er et helt afgørende sted at starte
- Hvorfor Matrix-organisationer er fy
- Hvorfor japanske soldater er en rammende reference, når man vil simplificere
Og meget andet.
Og så er der en Matador reference, jeg slet ikke fanger. Det er noget med en advokat, der er god til at opsnappe rygter eller noget. Smid mig en mail, hvis du er stærk udi Korsbæk:-)