Thomas Olesen Løkkens trilogi om Povl Dam fortæller historien om en bondes liv fra omkring 1866 - 1910. Ove Dam har en talrig børneflok, men som så mange andre bondefamilier på den tid er der ikke nok arv til at hver af børnene kan få en gård. Derfor forsøger den geskæftige moder at få sine børn godt gift, og hun lægger mere vægt på velstand hos den kommende svigersøn eller -datter end på kærlighed mellem parret. Dette går ud over hendes unge søn Povl, som må svigte sin fattige ungdomskærlighed for at indgå i et fornuftsægteskab med en rig gårdmandsdatter, som han ikke elsker. I Thomas Olesen Løkkens klassiske trilogi om Povl Dam får vi et indblik i Danmarks udvikling fra ca. 1866 til 1910. Vi følger Povl Dam fra han som ganske ung bliver presset ind i et fornuftsægteskab og tvunget til at forlade sin ungdomskærlighed, som han aldrig rigtig glemmer. Samtidig ser vi ham blive en del af den voksende andelsbevægelse og afholdssag, som vandt frem i anden halvdel af 1800-tallet. Povls liv reflekterer de mange omvæltninger, landet gennemgik i denne brydningstid. Thomas Olesen Løkken (1977-1955) voksede op i fattigdom ved den jyske vestkyst uden megen skolegang. Olesen Løkken havde arbejdet som både cykelhandler, skomager, mekaniker, chauffør, journalist og boghandler, før han slog igennem som forfatter med romanen Bonden Niels Hald (1920) og to efterfølgere i samme trilogi. Olesen Løkkens selvbiografiske roman Klavs Bjerg og Bodil gjorde ham til en af tidens mest populære forfattere, og bogen er blevet oversat til adskillige sprog. Olesen Løkken fortsatte sit virke som forfatter helt op til sin død i 1955.