Året er 1690. Marys far er død på havet. Hendes rige farmor har lovet at betale for sit barnebarns skolegang - men kun hvis barnebarnet er en dreng. Derfor klæder Marys mor hende ud som sin søn og giver hende strenge ordrer om aldrig at afsløre sin hemmelighed for nogen. Mary kommer på drengeskole og klarer sig godt - bare ikke i timerne. I stedet drømmer hun om at rejse ud på de store have ligesom sin far. Og da chancen byder sig, tager hun hyre som skibsdreng på et engelsk handelsskib. Da Marys skib bliver kapret af piratkaptajnen Calico Jack Rackham, vælger hun ligesom hovedparten af besætningen at slutte sig til sørøverne, og hun finder snart ud af, at hun godt kan lide livet som pirat. Men hun må stadig passe meget på for ikke at blive afsløret som den, hun er - en kvinde om bord på et skib betyder nemlig ulykke. Men så sker der to ting, der forandrer alting for Mary. Først møder hun en anden kvindelig pirat, og dernæst redder hun en ung sømand fra den visse død... Denne lydbog er den første af to planlagte bind, der fortæller historien om piratpigen Mary Read. Lydbogen bygger på virkelige personer og begivenheder. Virkelighedens Mary Read levede fra omkring 1690 til 1721 og var en af de få kvindelige pirater, man kender til. Mary Read, søfortællinger, biografiske romaner, piger, pirater, England, 1690-1699, 1700-1799