Den indadvendte medicinstuderende Téo forelsker sig i Clarice, men hun tænder ikke på ham. Ydermere skal hun rejse bort et ukendt antal måneder for at skrive på et filmmanuskript. Hvad gør man så? Téo slår hende i hovedet med en bog, så hun besvimer. Presser hendes slanke, bøjelige krop ned i en stor kuffert, hvor han lader en sprække stå åben, så hun kan få luft. Og så ruller han af sted med hende. På den måde begynder et nervepirrende og overraskende kidnapper-roadtrip igennem Brasilien.
Thrilleren Perfekte dage er skrevet af den brasilianske forfatter og jurist Raphael Montes (f. 1990). Det er hans første bog på dansk.