Nora vågner en morgen i en mennesketom og ødelagt by, som krigen er raset hen over. Hun har gemt sig i en hule og er den eneste, der er tilbage. De små glimt, hun kan huske fra sit tidligere liv, synes at ligge så lang tid tilbage, at de ligner billeder fra en drøm mere end virkeligheden.
En såret hun knytter sig til Nora, og i deres ensomme kamp for overlevelse bliver de så gode vennet, at Nora lover hunden, at hun aldrig vil gå fra den. Men en dag dukker der nogle fremmede op. De vil tage Nora med væk fra den sønderbombede by. Da hun opdager, at hunden ikke får lov til at komme med, er det næsten for sent. Men kan hun svigte sin eneste ven for at bringe sig selv i sikkerhed?