Mosepigens søn

Mosepigens søn er tredje bind i Thomas Olesen Løkkens serie om folkene ved Stormosen, men bogen kan også læses uafhængigt af de andre bind. Stormosens uendelige vidder befolkes af traditionelle, religiøse mennesker, der samles i menigheden Guds venner. Nogle er fanatisk troende, andre er skinhellige og bruger religionen til at fremme deres egne egoistiske interesser. Den rige og snu Jørgen Sandbjerg besidder en unik evne til at presse penge fra folk i Guds navn, og det er på denne måde, han i sin tid har tilegnet sig herregården Lundborg. Kjeld Holgersen arbejder for Sandbjerg som hyrdedreng, men han er også den uægte søn af herremanden Holger Reitsmann, den drømmende fantast, som Sandbjerg har franarret gården. Kjeld besidder imidlertid den viljesyrke og realitetssans, som hans far manglede, og fast besluttet på at ændre sin skæbne rejser han ud i verden med håb om en dag at kunne vende tilbage og gøre sig til gavn for Stormosens folk. I serien om folkene ved Stormosen tegner Thomas Olesen Løkken et billede af det hårde liv og de menneskeskæbner, der udfolder sig i dette golde landskab. Religionens rolle er stor i hele serien, men også kærlighed, familie og ambitioner har sin plads i fortællingerne. Her er portrætter af den faldne godsejer og hans uægte søn, der sværger, at han vil genvinde sin fars ære, den fromme gnier, der snød godset fra dem, præsten, der må se sig slået af en jomfruelig prædikant, der formår at få åbenbaringer, og mange flere. Thomas Olesen Løkken (1977-1955) voksede op i fattigdom ved den jyske vestkyst uden megen skolegang. Olesen Løkken havde arbejdet som både cykelhandler, skomager, mekaniker, chauffør, journalist og boghandler, før han slog igennem som forfatter med romanen Bonden Niels Hald (1920) og to efterfølgere i samme trilogi. Olesen Løkkens selvbiografiske roman Klavs Bjerg og Bodil gjorde ham til en af tidens mest populære forfattere, og bogen er blevet oversat til adskillige sprog. Olesen Løkken fortsatte sit virke som forfatter helt op til sin død i 1955.