Min ven Flicka

Mary O’Hara (1885-1980) var en amerikansk forfatter og manuskriptforfatter. Hun er især kendt for trilogien om livet på en amerikansk heste-ranch: Min ven Flicka, Tordenskyen og De grønne vidders land, som blev internationale bestsellere.

I Min ven Flicka følges den 11-årige Ken McLaughlin, der bor på en ranch i Wyoming sammen med sin bryske og regelrette far, milde og forstående mor og sin praktiske storebror Howard. Ken er en drømmer og dagdriver, der klarer sig dårligt i skolen og ofte begår fejl og forsømmelser i arbejdet med hestene på ranchen. Kens største ønske er at få en plag ligesom Howard. Faderen tror ikke, han magter ansvaret, men overtales til sidst af moderen. Ken kan selv vælge sin plag, og da han en dag er ude at ride, ser han det smukkeste, vilde, rødgule hoppeføl, og er ikke i tvivl om, at det skal være den. Faderen misbilliger valget af en så vild hest, men Ken holder fast ved Flicka, som han har navngivet hoppeføllet.

Det er en historie om det stærke bånd, der kan opstå mellem en dreng og hans hest, om en søns stræben efter sin fars anerkendelse og om at blive voksen og begynde at tage ansvar for sig selv og sine handlinger.

Min ven Flicka er solgt verden over, og er blevet filmatiseret og sendt som TV-serier gentagne gange. Flicka-trilogien hører til de klassiske hestebøger, der læses ved hver generation af hesteinteresserede.

”En smuk bog … Den vil bevæge sig ind i det grænseområde, hvor nogle af de mest elskede bøger på det engelske sprog lever evigt; på hylden med Skatteøen og Dumas og Dickens og Mytteriet på Bounty.” – New York Herald Tribune

“Min ven Flicka er rørende og nænsom om en drengs kærlighed til et dyr – og om sammenhold i en familie. Det er ikke nemt at drive ranch, og familien slås med økonomiske problemer. Heste er ikke for sjov, men benhård business, og livet på landet er slet ikke så idyllisk som mange gerne vil tro. Alligevel er Min ven Flicka en smuk roman, smuk for beskrivelserne af landskabet, smuk for den indfølende beskrivelse af Ken og hans genvordigheder.” – Katrine Lester, Bogblogger.dk