"Peter Bastian tager vittigt, poetiske og filosofisk fat på sin samtid, og med afsæt i sit eget liv som dreng, ung mand, voksen og patriark giver han en kærlig og nådesløs karakteristik af tidens mennesker, tidens dårskab, tindens målløshed. Op gennem sit liv som klassisk musiker, flowtripper, asket, stratenrøver og filosof ender Peter Bastian i stigende grad med en fornemmelse af at være en selvoptaget og perspektivløs borger i Fladlandet, hvor alt er lige værdigt og alt er lige gyldigt, og hvor glimtet af et højere mål helt er forsvundet bag horisonten. Det skal der gøres noget ved. Ingen væsentlige emner går fri - kønsroller, opdragelse, musik, identitet og mangel på samme, global bevidsthed, hvad er meningen? Han tager livtag med et hele og gør det forrygende godt. "