Skuespiller Iben Hjejle og podcaster Signe Lindkvist mødtes for 8 år siden, og – som de siger - noget faldt i hak. Siden har de været hinandens co-pilot, og de sidste to år har de sammen lavet den populære podcast Sitter, hvor de tager fat i livets små og store spørgsmål.
Deres samtalebog ”Er der en voksen til stede?” spænder lige fra deres mødres død til opskriften på porrer med ost, som Signes kunstnermor serverede, når der igen ikke var råd til andet. De taler med Cecilie Frøkjær om, hvordan de hjælper hinanden i det store savn af deres mødre, og om hvorfor det er vigtigt at vise sin uperfektion og usikkerhed.