Linse Kessler er gæst i denne podcast, hvor Cecilie Frøkjær taler med hende om bogen, ”Jeg bliver ældre – og det gør ik´ noget”, indlæst af Sara Qvist. En samtale, der handler om Linses liv lige nu: At være 53 år, i overgangsalderen, mormor, nyslået ikke-ryger, 14 kilo tungere, fuld af selvtillid - og om at savne sin afdøde mor hver eneste dag og nu være familiens høvding. Hør også, hvilken bog hun som den eneste i sit liv har læst til ende, og hvorfor den har inspireret hende i svære situationer lige siden.