Før WICKED blev dannet. Før Labyrinten blev bygget. 13 år før Thomas blev sendt ind i Lysningen.
Soludbruddet har ramt Jorden. En ukendt sygdom hærger og truer med at tvinge hele menneskeheden i knæ. Mark og Trina er overbeviste om, at det kan lade sig gøre at redde de endnu raske fra sindssygdom og død. Hvis de da ellers selv kan holde sig i live så længe. For i denne nye, ødelagte verden har hvert liv en pris. Og for nogle er du mere værd død end levende…
Udbruddet er en forhistorie til Maze Runner-trilogien, men bør læses efter de oprindelige bind i serien.
Pressen skriver:
»Alle scenerne i bogen er meget levende beskrevet […] Sproget er meget lig de foregående bøger i serien, og bogen er hurtigt læst. Det gør dog ikke oplevelsen mindre!
Alt i alt er det absolut endnu en godkendt roman fra Dashner! «
-Bookeater
»Forhistorien til den enormt populære Maze Runner-trilogi byder på hæsblæsende action og nervepirrende spænding […] Som nævnt ligger Maze Runner-serien i toppen af denne særlige dystopiske genre, og denne særlige forhistorie er ingen undtagelse. Ligesom de øvrige bind i serien, er denne bog forfriskende anderledes og bæres især oppe af en intenst opbygget spænding.«
- Arne Larsen, Litteratursiden
»Endnu en hæsblæsende actionfyldt historie fra James Dashner […] forfatteren formår at give handlingen et uventet twist.«
- Jeanette Thisted Villadsen, Lektør
»Jeg troede, at speederen allerede var i bund med de øvrige bøger i serien, men James Dashner har vist fundet en turboknap.«
- Damian Arguimbau, Weekendavisen