To be, or not to be? Hvem er vi uden forestillingerne om os selv og hinanden?
Forfatter Mathilde Walter Clark er aktuel med sin essaysamling ’Huset uden ende’ som tager afsæt i hendes erindringer fra barndommen. Her boede hun engang i USA med sin fars familie, i et hus hjemsøgt af minderne om hendes tidligere veninde og venindens mor, som blev dræbt med en hammer af en ukendt gerningsmand. I samtale med Knud Romer, fortæller hun om barndommen, og hendes senere research der leder hende frem til gerningsmanden – en seriemorder som har begået mord over hele USA. De taler sammen om erindringens frygt, tilværelsen, og den magt som vores fantasi har over vores minder og oplevelser.