23-årige Daria har ben i næsen, en ingeniørgrad og et eftertragtet job hos et stort, udenlandsk firma i Odessa. Eneste ulempe er chefens forventning om, at hun går i seng med ham, og for at blive fri for hans tilnærmelser fører hun ham sammen med sin pengeglade veninde Olga.
Desværre giver planen bagslag, og Daria må tage et bijob som tolk på ægteskabsbureauet Sovjet-Unioner, der formidler kontakt mellem ukrainske kvinder og vestlige mænd.
Pludselig står hun over for en række vanskelige valg: mellem sin elskede hjemby og den amerikanske drøm, mellem en sexet, uansvarlig mafiaboss og en blid skolelærer, mellem det kendte kaos og løftet om økonomisk sikkerhed.
En tragikomisk, sort og indlevende roman om de ofre vi er villige til at bringe i jagten på kærlighed og stabilitet.
Ukraine, USA, kvinder, karriere, ægteskab, sexchikane