Manden på Naur, 2: Kampens mål

I den gamle landsby Sønderby er der store forandringer på vej. Den traditionsrige bondekultur, ledet af Espen fra Naur, bliver udfordret af nye politiske ideer, for grundtvigianismen er kommet til byen og deler byens beboere i to lejre. Espen, der elsker den lille Lise fra Møllen, er selv en splittet mand. For han lovede sin far på dennes dødsleje, at han ville gifte sig til penge, så han ikke behøver at sælge ud af gårdens jorder. Martine fra Helsted er højskolepige og grundtvigianer, men hun har en stor arv, og de to holdt da også af hinanden, da de var børn. Faderens bøn til Espen kan han ikke sidde overhørig, og han bryder med Lise og gifter sig med Martine. I landsbyen har venstremændene fået mere og mere magt, og det kommer nu til kamp mellem de to grupper. Det gamle mejeri bliver omdrejningspunktet for striden, og da Espen bliver tvunget ud af bestyrelsen af Kandidat Gorm, bliver linjerne mellem dem, der holder på de gamle traditioner, og dem, der vil have nye ideer indført, trukket kraftigt op. På Naur er en anden strid begyndt, for Martine og Espen trækker i hver deres retning, men kærligheden har sin egen vilje, og den er vel stærkest?

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.