Levned og Meninger skal ikke læses så meget for den ydre handling som for det righoldige indre univers af drømme, følelser og refleksioner. Johannes Ewald, der ofte kaldes subjektivismens grundlægger, skrev i 1774-78 denne indre selvbiografi for at bidrage så meget som muligt til ”kundskaben om det menneskelige hjerte”. Med sin helt egen skrivestil, hvor man fornemmer at tankerne lander nærmest ufiltrerede på papiret, reflekterer forfatteren over kærlighedens væsen i alle livets stadier, rusen af alkohol og drømmen om hæder på krigens slagmark. Det sidste alene i håbet om at gøre sig fortjent til sin elskede Arendse.