Laura og Kristoffer er bestemt ikke tilfredse med, at mor skal føde den nye baby, mens de er på ferie hos farmor. Laura ville i det hele taget ønske, at den baby bare ville blive inde i maven. En dag får hun en ønskehat, og måske kan den bruges til at ønske babyen om til en kattekilling ...
Dorte Roholte (f. 1958) har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger samt bøger for voksne. Hun debuterede i 1991 med novellesamlingen "Nye omgivelser" og har siden da udgivet talrige bøger i forskellige genrer.