"En mørk vinterdag i København passerer to mænd hinanden på gaden. De udveksler blikke og haster videre.Den ene, arkitekten Paul, vandrer om dagen hvileløst rundt i byens gader. Om natten sidder han på Assistens Kirkegård og fortæller godnathistorier til sin lille søn, der døde i en frygtelig brand. Historier, der indebærer både svigt, uopfyldte ambitioner og familiers arvesynd. Den anden, Forfatteren Q, slæber ikke rundt på de samme traumer. Det skulle lige være over sit travle, men behagelige og borgerlige kunstnerliv. Q er vanen tro i gang med en ny roman, og mens hans kone gennemlever en dramatisk graviditet, synker han dybere og dybere ned i sit romanarbejde. Men ikke kun de to mænds historier foldes ud. Gennem romanen passerer et utal af den moderne verdens rastløse sjæle. Og ikke mindst befolkes denaf skæbner fra et ukendt, glemt eller surreelt København, som det skildres i den anonyme avisklumme ”Københavns mysterier”, der følges lidenskabeligt af Q. "