Hvad hvis der er noget, der holder øje med dig, og det noget, er meget mere intelligent end dig? Fra forfatteren til bl.a. Black Dolphin og Valmuemanden kommer her en ny thriller-serie, der pumper paranoia-niveauet op og gør, at du aldrig mere vil stole på hverken din smartphone eller din computer. David Birk lever et stille liv som computeranalytiker, indtil han en dag vender hjem til sin lejlighed i London og møder en mand, der siger han er advokat for den excentriske rigmand Draper Fisher, som har tjent milliarder på at investere i teknologivirksomheder i Silicon Valley. David Birk får et af de tilbud man ikke kan sige nej til: Én million dollars for en uges arbejde med at analysere et projekt, som Draper Fisher har investeret i, hvilket vil gøre ham i stand til at købe den frihed, han altid har drømt om. Kort tid efter bliver Royal Air Force udsat for det, der virker som en uforståeligt dygtigt udført hackerangreb, som gør, at de mister kontrollen over en drone, der letter fra basen og udfører et angreb på en afsidesliggende ejendom i Wales, hvilket gør det nødvendigt at sætte en særlig afdeling af MI6 til at finde ud af, hvad der er sket, og sørge for at historien aldrig når offentligheden. I Frankfurt forlader en forsmået biokemiker sit job i protest over, at det projekt, som skulle krone hans karriere, er blevet nedlagt på grund af besparelser. Kort tid efter modtager han en email med en formel, med en ny og revolutionerende medicin, der kan kurere sygdomme som kræft, allerede inden de opstår. Men hvem er afsenderen, og skal han overhovedet stile spørgsmål ved det?