Uno skal have fat i Det hellige kar.
Uden det kan han ikke kæmpe mod den onde dronning Merle.
Men vejen er farlig. Først må han igennem is-labyrinten.
Her er krigere og uhyrer fra fortiden.
Heldigvis kæmper Uno ikke alene.
Serien Helvedesporten:
Den syvende ridder
Ulvegabet
Islabyrinten
Benni Bødker, født 1975, prisbelønnet dansk forfatter. Forfatterskabet, der især har været rettet mod børn og unge, spænder genremæssigt vidt; fra horror, krimier og historiske romaner til sci-fi og manga, dog altid med det altdominerende fællestræk: de overnaturlige elementer. Ofte er hovedpersonen det omsorgssvigtede barn, som ved skæbnens grumme ironi ender i livstruende situationer, men som ved egen kløgt og vilje finder styrken og nøglen til at kæmpe. Og bag ved alt det sorte og de blodige slag står humoren heldigvis på lur.