9. bind i Margit Sandemos fantastiske serie om Isfolket.
Mikael Lind af Isfolket er en ensom og dybt ulykkelig ung mand. Krige føres overalt i Europa men Mikael har ingen militære ambitioner, selv om hans plejefamilie ønsker ham er militærkarriere. I hele sit liv har han lært at føje sig efter andres beslutninger.
Også dan han skal giftes med en ung kvinde, som han næsten ikke kender. Anette er fra Sydfrankrig og strengt katolsk opdraget. Hendes mor har lært hende, at man kun bør føje sin mand, indtil der er kommet børen ud af ægteskabet.
Nedbrudt og svækket drager Mikael til Norge, hvor han finder sine rødder og sig selv.
Bogrummet giver bogen 4 stjerner ud af 5 mulige og skriver:
I "Rodløs" fortæller Sandemo historien om den forsvundne søn Mikael, Tarjeis søn, som blev væk i Tyskland. Are har ledt efter Mikael og tænkt meget på ham i de år der er gået, men det er ikke Are der endelig genfinder ham. Under en udsendelse som soldat bliver Cecilie og Alexanders søn Tancred, sendt til Sønderjylland og Tyskland. Og ved en skæbnens tilfældighed, står han pludselig ansigt til ansigt med sit eget spejlbillede; Mikael.
Mikael, som altid har følt sig alene i verden, ser lige pludselig en form for rødder. Hans mor Cornelia, døde i barselsseng, hans far blev stukket ned af Kolgrim på et besøg i Norge og han blev adopteret ind i en tysk familie da hans far ikke som planlagt vendte tilbage fra Norge.
Under svenskekongens hof lever han med sin kusine og hendes mand Gabriel og tvinges af familiære omstændigheder ind i hæren. Mikael, som er en meget følsom sjæl, ser intet godt i militæret, men det er trods alt i den forbindelse han kommer til at møde Tancred, så lidt godt er der ved det.
Hjemmefra blev han i en tidlig alder gift med en fransk og stærkt katolsk kvinde og ægteskabet er ikke lykkeligt. Under en udsendelse til polen, strander Mikaels kompagni i en lille by hvor han oplever nogle sære ting, som trigger hans arv fra Isfolket. Og da han vender hjem til sin hustru er han meget forandret.
"Rodløs" er en rigtig god historie om det at mangle rødder og savne familie. Mikaels franske kone Anette er rigtigt godt beskrevet, fanatisk religiøs som hun er. Men det der gjorde bogen bedst for mig var nu de 3 katteøjede børn, som bliver født ind i familien i denne beskrevne generation. Det lover simpelthen rigtig godt.