illa Isabella

I et nedslidt kvarter i en københavnsk forstad, lige op ad kirkegården, ligger en forsømt og træt herskabsvilla. En rigtig villa. ”V”’et er forsvundet for længst, så i folkemunde er det illa Isabella eller bare Isabella. For nogle år siden er det blevet solgt til en ældre forfatter, som sjældent lader sig se. Han har ført et omflakkende liv, en årrække på den spanske solkyst. Dengang havde han en slags succes med en række kriminalromaner af internationalt tilsnit. Som han i dag skammer sig over. Nu har han lagt sit liv om, har fundet illa Isabella (eller er det mon villaen, der har fundet ham?). I huset er der dukket nogle interessante dagbøger op, der åbenbart stammer fra husets første ejer, og nu skriver han på en bog, der foregår, da huset var nyt.

Romanen befinder sig i krydsfeltet, hvor tid og skæbne, virkelighed og fantasi mødes. Romanen er en slægtshistorie, men den handler også om hovedstaden, om Christiansborgs brand i 1884, de brølende opgangstider fra århundredskiftet, om cabaretter, dansepiger og de første biler, frem til krisen i 1930’erne, og den handler om herskabsvillaen, der blev rammen om en familie, der gik til grunde. Men ikke mindst er det historien om pigen, der i 1913 blev begravet under en tarvelig sten på kirkegårdens fattigafsnit. Hvem var hun? Og hvem er bogens hovedperson, forfatteren, i grunden?