MINIBIOGRAFI: Billie Holiday var en original kunstner med total kontrol over sine virkemidler. Hun virkede ikke selv overbevist om, at hendes sangtalent var noget særligt. Flere af hendes akkompagnatører fortalte, at hun kunne være forbavsende usikker på sig selv. På scenen fremstod hun altid underspillet, distanceret og elegant. Her var ingen påtagede smil, ingen hyggelig småsludren, ingen leflen for publikum. Hun stillede sig ved mikrofonen og begyndte at synge med et gådefuldt blik, der kunne tolkes som ophøjet ironi. Efter forestillingen bukkede hun og forsvandt ind i mørket. Hendes personlighed og levnedsforløb indeholder et væld af modsigelser. Mange har gennem årene opfattet Billie som et offer. En stakkels sort kvinde, der blev holdt nede af brutale mænd, racistiske fordomme og narkotika – og som fandt en slags forløsning i kunsten ved at synge om sin smerte og kvide. Men at sætte Billie Holiday i bås som et offer for omstændighederne er at underkende, hvor fyrig og egenrådig hun samtidig var. ”Billie Holiday – En sjælfuld stemme” er en del af serien ”Ikoner”.