Bretts mor, Elizabeth, ligger for døden. Elizabeth ved, at datteren ikke er lykkelig, selvom det umiddelbart kan se sådan ud. Hvordan kan en mor gøre en forskel, når hun kun har kort tid tilbage at leve i?
Efter morens død får Brett en lille, gulnet seddel af advokaten, der bestyrer boet. Det er en liste med de drømme, Brett har skrevet ned som teenager, og som hendes mor har gemt og nu beder hende om at opfylde. På listen er blandt andet drømmen om at få en hund, forelske sig, blive mor og uddanne sig til lærer.
Men Brett er i sorg, har for længst lagt lærerdrømmen bag sig for et højtlønnet job og har ingen planer om børn. At blive konfronteret med sin barndoms drømme og endda gøre dem til reali-teter tvinger Brett til at finde ud af, om hendes valg og bekvemme tilværelse lever op til det, hun drømmer om.