Harly er ikke bare glad for computere, han er også usædvanligt dygtig til at arbejde med dem. Han elsker at eksperimentere med virtual reality, men en dag kommer det til at gå lidt for vildt for sig. Harly har set "Fyrtøjet" i fjernsynet, og sammen med sin ven Svend Erik bliver han nu en del af historien. Pludselig er "Fyrtøjet" langt mere dramatisk, end Harly huskede den.
Ole Boje (f.1932) er en dansk journalist, oversætter og forfatter. Han har skrevet for en lang række dag- og ugeblade og står bag både børne- og voksenbøger. Ole Boje har studeret filmmanuskriptteknik i Hollywood og i Italien og har skrevet flere danske filmmanuskripter.