Habakkuks Bog – ”Fjenden fra Babylon” – er fra den nudanske oversættelse ”Bibelen 2020”.
Den babylonske hær hærger, og israelitterne i Sydriget Juda er langsomt, men sikkert ved at gå til grunde. Imens beder profeten Habakkuk indtrængende bønner til Gud og spørger desperat, hvordan Gud bare kan se den anden vej, mens al ret og retfærdighed er vendt på hovedet. Hvordan kan Gud bruge så ondt et regime som det babylonske i sin plan?
”Bibelen 2020” er Bibelen i en nudansk oversættelse, hvor flow og forståelse er i fokus. ”Bibelen 2020” er oversat fra grundsprogene af eksperter i hebraisk og græsk og bearbejdet af forfattere og sprogfolk med indgående kendskab til moderne dansk. Den kan streames som e- og lydbog i de 66 bøger, der tilsammen udgør Bibelen.
Indlæsningen af lydbogen er støttet af Augustinus Fonden.