Selvom økonomien vakler i kølvandet på verdenskrigens boom, har direktør Wilchen-Harbroe i al hemmelighed igangsat udgravningen til en underjordisk bankboks under den gamle villa på fabriksområdet. Udgravningen støder på uventede problemer og mystiske hændelser begynder at ske på fabrikken.
Mens gruppen af urban explorers næsten hundrede år senere indser, at de er fanget på fabrikken, falder mørket på. Noget lurer i mørket. Noget sultent. Frygt giver kødet smag.
‘Frygt fabrik fælde’ er en gyserserie i ti afsnit af Steen Langstrup. Et gys i flere lag om en gammel fabriks grusomme hemmeligheder og en familie fanget i ondskabens kløer. Med tråde mere end hundrede år tilbage fortælles dette iskolde gys med sikker hånd af en af vores allerbedste gyserforfattere. Det er en historie om skæbne, valg og mørkets dragende magt.