Fru Marie Grubbe er historien om en adelig pige fra 1600-tallet, der gifter sig med kong Frederik III's uægte søn, Ulrik Frederik Gyldenløve, og når til tops ved hoffet i København, men efter to skilsmisser ægter en fattig bondekarl, som hun faktisk elsker, og ender som udslidt færgekone på Falster.
Værket er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning.
OM FORFATTEREN
Jens Peter Jacobsen (1847–1885) var en dansk forfatter. Han er især kendt for udviklingsromanerne Fru Marie Grubbe (1876) og Niels Lyhne (1880), der placerer ham blandt de få danske digtere, der har sat sig blivende spor i europæisk litteratur, kunst og musik.