Udkantskonsulent Nilaus Schneemann er blevet lukket ud af hønsehuset. I samarbejde med Holger og Pil har han underskrevet en rapport, der anbefaler, at Juleø ikke bliver afviklet, men derimod udviklet. Nu er alle beboere fritaget for at betale deres gæld, og øen opnår udviklingsstøtte. Nilaus Schneemann er gået med til alt dette, fordi han er blevet blødgjort af et brev fra sin mor. Nilaus har ikke set hende, siden han satte hende på gaden for mange år siden, men Julie, Pil og Holger har sendt hende et julekort underskrevet Nilaus selv. Og selvom den slags ikke er helt lovligt, så har det givet pote. Desværre er det langt fra sikkert, at det bliver jul. Rensdyret Ronnie er stadig syg, og Johnny, der hævder at være falleret distriktsjulemand på Juleø, siger, at det kun er den magiske sæk, der kan redde rensdyret. Men sækken er væk, og ikke engang Holger og Julies mor Carmamilla kan se den for sit indre blik, og der ser hun ellers mange ting ...