Nu kommer Dødens terning endelig som eBog! Dødens terning er andet bind i Kenneth Bøgh Andersens prisbelønnede serie, Den Store Djævlekrig. Filip er vendt tilbage til Jorden. Han savner Satina, men efter opholdet i Helvede, hvor Lucifer, selveste Satan, forsøgte at oplære ham i ondskab, har meget ændret sig for ham, og den engang så artige Filip Engell er begyndt at få venner. Men en dag går alting galt: Filip ser syner og har tre nærdødsoplevelser, og til sidst banker døden virkelig på hans dør: Selveste Mortimer, Døden, har brug for hans hjælp, for hans terning er blevet stjålet. Den terning, der tildeler menneskene deres leveår. Dødens terning vandt Orla Prisen 2009 i kategorien Fantasy.