Hvad ville du gøre, hvis din kind en morgen gik løs fra ansigtet og du opdagede underlige symboler indenunder, eller du blev chauffør på en hjemsøgt buslinje, eller dine gæster bare ikke ville gå hjem?
Personerne i denne brogede samling historier kommer vidt omkring og udsættes for så forskellige oplevelser som tidsrejser, kidnapning, planetudforskning, en morderisk kanariefugl, en magisk konkylie, kødædende aliens, en dolkende blaffer og en mystisk myre.
Her er kvinden der belures i sit ensomme hus, manden der stjæler en lille pige, insisterende kistebærere, den paraply-stikkende funktionær, en 500 år gammel dræber fra rummet, den plagsomme kone og selveste Sherlock Holmes.
Vi ved aldrig hvor døden fører os hen.
Om vi overhovedet er levende eller døde eller måske befinder os et sted midt imellem ...