Jim og Josh nærmer sig en af præriens grusomste forbrydere. Med sig i sadeltasken har de et gammelt dokument, der giver dem ejerskab til et guldlod. Men de to drenge ved endnu ikke, at kortet både har en farlig forbindelse til deres fædres død – og til manden, de jagter. Derfor venter der ubehagelige overraskelser i bjergene – som de foruden sult, kulde og gamle forbandelser må overleve. De får snart følgeskab af den ensomme Sortfodsindianer, Stille Flod. Han er en dygtig bisonjæger og ved, hvordan man overlever. Men kender han også historien om det onde guld?