Da Flip Lochner, en forsumpet, træt journalist på flugt fra et forlist ægteskab, ser en smuk kvinde med fire bryster ved søen i Djævelens Dal, tror han det er et fata morgana. Han venter, men pludselig står en mand ved navn Lukas Død foran ham. Derpå begynder Lochners søgen efter ”den sandhed”, der først blev antydet af Lille-Lukas, en ung studerende i Capetown, som blev myrdet på mystisk vis. Lochner møde Lukas Døds isolerede klan, hvor retskaffenhed råder om dagen og lastefuldhed om natte, hvor straffen for simple forbrydelser er hård, mens brutale mordere går frit rundt. Det vrimler med hemmeligheder. Alle har en historie, men ingen fortæller HISTORIEN, historien om Lille-Lukas og Emma, kvinden med de fire bryster - den ubehagelige påmindelse om det lille samfunds arvesynd, roden til deres historie, en hemmelighed bevaret i fællesskab af dal-folket. Intet i Djævelens Dal er som det ser ud: Det overnaturlige er hverdagskost, de levende og de døde er aldrig helt adskilt, og det groteskte optræder side om side med det banale. Djævelens Dal er på samme tid blid og makaber - storartet underholdning fra en mesterlig fortæller. André Brink (f. 1935) er en af sydafrikansk litteraturs helt store navne. Han gjorde sin stemme kendt som modstander af apartheid, og han tilhører således samme tradition og generation som nobelprisvinderne Nadine Gordimer og J.M. Coetzee. Brink kredser i sine romaner om, hvordan politisk skabt ulighed tvinger sorte og hvide ind i et skæbnefællesskab, hvor fornuften og kærligheden har umulige vilkår. Brink beskriver Sydafrikas historie, natur og mennesker med sanselighed, detaljerigdom og psykologisk indsigt. André Brink har siden sin debut i midten af 1960’erne udgivet en lang række romaner, hvoraf mange er udkommet på dansk, blandt andet den filmatiserede En tør hvid årstid. Forfatterskabet har modtaget adskillige litterære priser og er to gange blevet indstillet til den prestigefyldte Booker-pris. Det skrev anmelderne: ”Djeveldalen har klassisk spenning, den er utforskning av historie, og den er en kommentar til menneskenes skrøpelighet - det meste som skal til for at en roman skal bli slukt.” - Einar O. Risa, Stavanger Aftenblad ”André Brink is one of South Africa's most distinguished writers.” - Amazon Reviews