Den sande hirtorie om, hvordan en lille kat ændrede livet for tusinder af mennesker.
En iskold januarmorgen i den lille by Spencer i Iowa finder bibliotekslederen Vicky en lillebitte forfrossen kattekilling i bibliotekets afleveringssprække. Rådvild over sit fund foreslår hun, at biblioteket beholder den lille kat som stedets maskot, og navngiver den Dewey. Det viser sig hurtigt, at Dewey er en helt speciel kat, og at hans tilstedeværelse på biblioteket får større betydning, end Vicky på nogen måde kunne forestille sig, da hun stod med den lille uldtot i armene første gang.
Dewey charmerer alle, der kommer på biblioteket, og ved instinktivt, hvem der har mest behov for ham. Gradvist blomstrer det lille bibliotek op og bliver et samlingspunkt i Spencer, som er hårdt ramt af 80ernes økonomiske krise. Og i Vickys eget liv bliver Dewey også en bærende kraft. Hun er enlig mor efter et kuldsejlet ægteskab med en alkoholiseret mand, har oplevet tabet af slægtsgården og to brødre, der døde unge, og må kæmpe mod brystkræft. Midt i alt dette er Dewey hendes lyspunkt, og han bliver for hende såvel som resten af byen et symbol på ukuelighed, optimisme og de nære værdier.
Med tiden spredes rygtet om Dewey ud over Iowas grænser, og han bliver lidt af en verdensberømthed og byens stolthed. Ved hans død som 19-årig i 2006 var der blandt andre steder en nekrolog over Dewey i New York Times.
Vicki Myron, Spencer Public Library, katte, biblioteker, USA, Iowa