Peter Sønderup skulle gøres så bange at han ikke kunne sove om natten af skræk. Jeg hadede ham … Ingen skulle fange mig! Ingen så mig om natten … Jeg løb. Mine ben gik som trommestikker. Bag mig var himlen rød. Jeg mig ikke tilbage. Ingen i landsbyen vidste, hvordan det var sket. Kun jeg.