I denne dokumentariske roman tegnes et realistisk billede af livet i Dansk-Vestindien, som det udfoldede sig i tiden før slaveriets afskaffelse.
Den vestindiske arv er en beretning om et stykke danmarkshistorie på fjerne tropeøer i Det Caribiske Hav. Det er samtidigt en skildring af livet på øerne, som det blev levet af frie og ufrie mennesker i en tid, hvor ordet ”menneskerettigheder” var ganske nyt i sproget.
Romanen begynder i slutningen af 1820’erne, hvor det danske kolonirige endnu var fuldt intakt. Romanens hovedpersoner er Anna og Thomas Skov, der i 1829 flytter fra Flensborg til St. Jan for at overtage plantagen, Cinnamon Bay Plantation, som Thomas har arvet efter en afdød onkel.
Anna og Thomas er moderne mennesker, begge er grebet af tidens tanker om frihed, inspireret af den franske og især den amerikanske revolution. Overtagelsen af arven gør dem til slaveejere og bringer dem dermed i indre konflikt med deres holdninger til frihed og deres opfattelse af, ”at alle mennesker er skabt lige”.
De vælger imidlertid at tage imod arven, og håber, at de kan forbedre slavernes vilkår på deres egen plantage. I Vestindien møder deres forsøg på at forbedre slavernes tilværelse stor modstand.
Men Thomas og Anna fortsætter deres forsøg på reformer, og takket være Thomas’ held og forretningstalent har de en økonomi, der tillader, at de kan slås for deres synspunkter. I øvrigt støttet af øernes generalguvernør, Peter von Scholten.