Sara er fire år og bor i Indien. En dag hun besøger sin mormor, finder hun en gammel dukke, der har tilhørt hendes mor. Sara bliver hurtigt tæt knyttet til dukken, mens hendes mor synes, der begynder at ske underlige ting i huset. Sara opfører sig også mærkeligt, og det samme gør familiens kat. Er der en sammenhæng med fundet af den gamle dukke?