I Den nemmeste afspændingsøvelse nogensinde er det den korte afspændingsøvelse, som indleder den guidede meditation Rosenhaven, der indtager hovedrollen. Den byder på en nem afspændingsøvelse, der egner sig til alle, uanset om du er nybegynder eller vant til at meditere.. Øvelsen starter med, at du skal mærke fornemmelsen af dine åndedrag. Herefter får du hjælp til at slappe af i henholdsvis benene og hofterne, derefter i maven, brystet og ryggen efterfulgt af dine hænder og arme, siden hen i nakken og halsen og til sidst i dine ansigtsmuskler. Når du har afspændt hele kroppen, får du 10 minutter, hvor du bare kan slappe helt af. Denne udgave indeholder binaurale rytmer. Hvis du ikke vil lytte til musik med hjernebølgestimulerende indslag eller gerne vil bruge øvelsen sammen med børn, anbefales det at benytte originalversionen af øvelsen.
Den nemmeste afspændingsøvelse nogensinde kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Du kan bruge den i frokostpausen eller efter en lang dag på jobbet eller i skolen for at koble af og få ny energi. Eftersom alle former for afspænding/meditation egner sig til at afhjælpe stress og forskellige helbredsproblemer såsom angst, smerter, søvnbesvær, depression m.fl., kan øvelsen også anvendes til dette formål. Selv personer, der lider af udbrændthed, og som i nogle tilfælde kan blive mere stressede af den måde, meditationslærere tilrettelægger deres øvelser på, bør kunne få noget ud af denne lydbog. Ud over at du skal mærke fornemmelsen af dine åndedrag, så du kommer i kontakt med din krop og nemmere kan slappe af, stiller øvelsen ikke nogen krav. Du bliver ikke bedt om at skulle fokusere på eller koncentrere dig om noget en eneste gang under afspændingsøvelsen. Du behøver heller ikke at engagere dig i at skulle slappe af i dine muskler. Du bliver nemlig bare informeret om, at de slapper af, frem for at du bliver bedt om at slappe af i dem.
Sophie Påhlsson, der står bag Sophie Grace Meditations, er en svensk meditationsinstruktør, som tidligere har udgivet en række afspændingsøvelser og meditationer og på både svensk og engelsk (svensk pseudonym: Sophie Grace Meditationer). De engelske og svenske udgaver er indlæst af Sophie Påhlsson selv. På dansk er øvelsen indlæst af Iben Plesner, en af Danmarks mest benyttede og erfarne kvindelige speakere.