Christoffer Columbus havde læst Marco Polos beretning om de fantastiske lande Kina og Indien, og han besluttede som ung at rejse dertil og få del i deres rigdomme. Da Silkevejen over land var spærret af muslimske riger, ville han som noget nyt sejle vestpå over Atlanterhavet og nå Østen via Vesten. Han måtte kæmpe i årevis for at få sin rejse finansieret, men i 1492 kunne han stævne ud fra Spanien. Efter ugers sejlads blev hans mandskab grebet af frygt og ville begå mytteri, men så endelig dukkede nogle øer op. Indbyggerne på øerne tog godt imod de hvide fremmede, men det var ikke Kina eller Indien, Columbus havde nået. Han fortsatte sin søgen efter guld og berømmelse. Han sendte slaver hjem, men mange af hans mænd døde undervejs på deres videre rejse. Og Columbus’ desperate, forgæves søgen skulle ende med at gøre ham vanvittig. Han blev ensom, forrådt, fængslet, latterliggjort og til sidst glemt. End ikke det nyfundne kontinent, Amerika, blev opkaldt efter ham.