Todd og Viola har været på flugt fra den ubarmhjertige hær af mænd fra Todds hjemby, Prentisstown, og er røget lige i armene på deres værste fjende, Borgmester Prentiss. Todd bliver fængslet og adskilt fra Viola, og nu er han tvunget til at underkaste sig Borgmesterens magt. Men hvad er det for hemmeligheder, der gemmer sig uden for byen? Og er Viola stadig i live?
"Fjendens ansigt" er en intens, chokerende og meget bevægende roman om at yde modstand under et ekstremt pres.
Filmen baseret på første bind i trilogien får dansk biografpremiere i 2019 og har blandt andet Daisy Ridley, Tom Holland, Nick Jonas og Mads Mikkelsen på rollelisten.
Andet bind i hæsblæsende og velskrevet trilogi af YA-mesteren Patrick Ness. For fans af The Hunger Games, Divergent og The Maze Runner.
Patrick Ness (f. 1971), der kom til verden i Virginia, USA, men nu er bosat i England, debuterede som ungdomsbogsforfatter med trilogien "Chaos Walking". Siden har han blandt andet udgivet succesromanen "Monster", der blev til spillefilmen "Syv minutter over midnat". Patrick Ness har modtaget et hav af priser for sine bøger – blandt andet har han som én af blot syv forfattere modtaget den engelske Carnegie Medal to gange.