Nini No Nielsen er ved at skrive en bog, fordi hun stadig lever og har en computer. Byen, hun bor i, er præget af diskret anarki, på én gang bekendt og fremmed. Tomme huse, lukkede byggemarkeder. Samfundsordnen smuldrer. Det sidste postbud måtte indlægges med dårlige nerver efter en tjeneste på fjorten dage, hvor han gik frem og tilbage og rundt om sig selv uden at kunne finde adressaterne. Han skældte ud og bandede ad alt og alle. Ingen postkasse med navn, ingen post. Værst står det til i Rusland, et område omme bag Brugsen, hvor østeuropæiske indvandrere bor i de forladte huse. For Nini ligger der talløse liv i alfabetets bogstaver. Bogstav for bogstav skriver hun sine venner frem: V for den suveræne Vanderbilt, der vandt 14 millioner i Lotto og ikke har en bekymring i livet. A for kræftsyge Arild, der lige knap overlever på øl og hele tiden er på det yderste. M for Mester Tavs, fortællingens umælende midtpunkt, der er ved at bygge hus på en mark. Møjsommeligt skridter han ydermurenes placering af, blot for næste dag at udvide grundplanen med karnap og stue. Bliver han mon nogensinde færdig? Snakken i byen går. Samtidig bygger Nini på sin bog.