“Det læger ikke, før det har blødt. Var det ikke det, alle havde sagt, før jeg tog af sted? At jeg måtte finde mig selv? Jeg måtte finde mig selv, sagde de. Men det ville jeg ikke. Det sidste, jeg ønskede at finde, var mig selv. Jeg ville finde en anden, en, der var lettere at have med at gøre end mig, en, jeg kunne enes med, som jeg kunne leve med uden at dø”. Blink er historien om forfatteren Funder - som pubertetsramt teenager og som voksent, skriveblokeret vrag i terapi. En hel sitrende sommer skriver Funder på sit første digt, oplever sin første forelskelse og ender med at blive ribbet for alle høje forestillinger om hvilket stof han er gjort af. Mange år senere skriver han, der nu er en etableret norsk forfatter, historien om mellemmanden Frank Farrelli fra den amerikanske provinsby Karmac. Frank, hvis skæbne det er at sprede ulykke omkring sig. De to historier, der på forunderlig vis spejler hinanden, bindes sammen af et vildt slutkapitel om Funders ophold på en klinik i USA, hvor han er ved at blive bortvist fordi han snyder i scrabble! En elegant og poetisk roman der kommer ud i ekstremerne af en forfatters liv, og som rummer et helt vidunderligt, sødmefuldt portræt af 60’ernes husmødre. Copyright © Cappelen Damm AS 2012 Oversat af Ellen Boen fra Sluk